For Frivillige

Velkommen - Din s tøtte gør en fors kel

 

Velkommen til de frivilliges værktøjskasse. Hvis du gerne vil lave frivilligt arbejde for flygtninge i det område, hvor du bor, så kan du finde inspiration, gode råd og hjælp i denne værktøjskasse. Værktøjskassen fokuserer på sprogtilegnelse, fordi det er et centralt område, hvor praktisk støtte kan gøre en forskel.

Flygtninge møder mange udfordringer, når de kommer til et nyt land, og noget af det vigtigste for dem er normalt at lære sproget. Det er nøglen til at finde sig til rette, opbygge nye netværk og udtrykke sig. Professionelle sprogundervisere er absolut nødvendige, men man lærer ikke kun sprog i klasselokalet. Jo flere muligheder der er for at øve sig på det nye sprog, jo bedre. Det betyder, at samtalepartnere er en værdifuld ressource i sprogtilegnelsen. Det er et af mange områder, hvor frivillige kan være til uvurderlig hjælp.

Værktøjskassen henvender sig både til dem, der allerede er frivillige, og til dem, der gerne vil være frivillige, men ikke ved, hvor de skal begynde. Værktøjskassen handler om frivilligt arbejde inden for forskellige sammenhænge i sprogtilegnelsen – som støtte for en underviser i klasselokalet, i forbindelse med aktiviteter uden for undervisningen og 1-til-1 støtte som sprogmentor. Den henvender sig til frivillige, der arbejder med en organisation, og til frivillige, der ønsker at organisere aktiviteter, der ledes af de frivillige selv. Den henvender sig til erfarne frivillige, helt nye frivillige og alle derimellem. Værktøjskassen er kort sagt for alle, der - uden at få løn for det - ønsker at give noget af deres tid til at støtte flygtninges sprogtilegnelse.

Værktøjskassen bygger på og er inspireret af god praksis inden for sprogundervisning og frivilligt arbejde i en række europæiske lande. Den peger på forskellige metoder, som frivillige kan bruge til at støtte flygtninges sprogtilegnelse, samt hvordan de bedst kan give denne støtte.

Vi håber, at vores øvelser, værktøjer og overvejelser vil støtte dig i at få mest muligt ud af dit frivillige arbejde, så det bliver så effektivt og nyttigt som muligt. Vi diskuterer derfor på baggrund af input fra undervisere og kursister, hvilke egenskaber og kvalifikationer det kræver at blive en god frivillig. Vi giver en oversigt over nyttig viden om sprogtilegnelse. Vi giver også mulighed for, at du selv kan reflektere over dine holdninger, færdigheder og tilgang. Du kan med mellemrum vende tilbage hertil, så din praksis bliver ved med at udvikle sig. Endelig indeholder værktøjskassen ideer til aktiviteter og innovativ sprogstøtte fra hele Europa.

 

Download hele værktøjskassen for frivillige som PDF

"”At være frivillig kræver tålmodighed, empati og evnen til at behandle kursisten som en jævnbyrdig.”

 

Frivillig, Danmark

 

Print/Download:

Hele værktøjskassen som PDF