Indslusning
En vellykket indslusningsproces er en af de vigtigste ting, som en organisation kan sørge for med henblik på at sikre et godt samarbejde mellem frivillige og undervisere. Indslusning tager tid, men det er indsatsen værd – det kan spare meget energi senere, at der er klare linjer fra starten, og det øger sandsynligheden for, at de frivillige fastholdes. En god indslusningsproces betyder, at når den frivillige træder ind i klasselokalet, er vedkommende bekendt med organisationens værdier og er klar over, hvad der forventes, og hvad det frivillige arbejde indebærer. Indslusningsprocessen bør også få de frivillige til at føle, at der bliver taget hånd om dem, og at deres indsats bliver værdsat.
Hvem skal stå for indslusningen?
Indslusning af frivillige kan varetages af en underviser eller en frivilligkoordinator. Fordelen ved at have en koordinator er, at vedkommende kan fungere som en uafhængig støtte for såvel underviser som frivillig, hvis der opstår problemer. Desuden kræver vellykket rekruttering, indslusning, oplæring af og støtte til frivillige tid, som undervisere ikke kan forventes at have,
uden at det rækker langt ud over deres normale opgaver. En dygtig frivilligkoordinator, der har ansvar for området, kan derfor være med til at få samarbejdet med de frivillige til at fungere godt og forhindre, at underviserne bliver overbebyrdede.
Selvom det er en frivilligkoordinator, der står for indslusningen, er det stadig vigtigt, at underviserne får lejlighed til at møde de frivillige – helst før de kommer med i undervisningen – for at fortælle om metoder, niveauer, miljøet i klassen osv. På den måde lærer den frivillige og underviseren også hinanden at kende og finder ud af, hvordan de skal arbejde sammen. Hvis underviseren har brug for ekstra betalt tid til det, er det en god ide på forhånd at tage højde for det i budgetter og ansøgninger om midler.
Værktøjskassen for undervisere indeholder vejledning til undervisere om sådanne møder på tomandshånd med de frivillige. Vejledningen er henvendt til lærere, der står for indslusning uden hjælp fra en frivilligkoordinator, så den skal eventuelt tilpasses, så den passer til indslusningsprocessen i jeres organisation.
Mere om dette emne
“Jeg larte, at nogle af disse kvinder kun sjaldent forlader deres lokalomrade og ikke er vant til at bruge den offentlige transport. Derfor begyndte jeg at organisere udflugter for dem.”
Frivillig, London