Før vi ser nærmere på, hvordan man i praksis støtter sprogtilegnelse, kommer her et overblik over nogle af de generelle egenskaber hos en god frivillig. Alle kan være frivillige, når blot de er pålidelige, empatiske, venlige og respektfulde. Vi har talt med lærere, kursister og frivillige om ”god praksis” – hvilken indstilling og opførsel, der gør frivillige virkelig støttende. Du kan arbejde på at udvikle den rette indstilling, inden du begynder at arbejde med sprogtilegnelse. Du kan også vende tilbage til dette afsnit i løbet af dit arbejde som frivillig.

 

At arbejde frivilligt bygger ofte på personlige egenskaber, du måske allerede har, men det er helt sikkert egenskaber, der vil blive udbygget og styrket gennem arbejdet som frivillig. På side 12 - 18 beskrives det mere indgående, hvordan man bedst støtter sprogtilegnelsen. Indstillingen til flygtninge, sprogkursister og indlæringsprocessen har imidlertid en direkte indvirkning på, hvor meget reel støtte du kan give, så det er et godt sted at starte.

Europarådets Værktøjskasse indeholder nogle interessante punkter til overvejelse, som supplerer denne værktøjskasse:

https://www.coe.int/en/web/language-support-for-adult-refugees

 

Varme og empati

Det kan være stressende at lære et nyt sprog. Den, der skal lære sproget, kan føle sig udsat, især hvis andre ikke taler deres sprog, og der derfor ikke er noget sikkerhedsnet. Det er også stressende at flytte til et nyt sted, uanset omstændighederne. Det er anerkendt risikofaktor for mentale sundhedsproblemer. Et enkelt svar på dette er at være så venlig og empatisk som muligt, hvis kursisterne har det svært.

Stress kan hindre indlæring, fordi kursisten bliver mindre tilbøjelig til at bevæge sig uden for sin komfortzone og prøve sproget af. En måde at mindske kursisternes stress på er at være så venlig som muligt. Det skal være naturligt – ikke alle kan smile hele tiden – men det hjælper virkelig, hvis man er varm, åben og imødekommende. Pauser og sammenbrud i kommunikationen betyder ikke så meget, hvis kursisten føler sig tryg.

 

Stabilitet

Stabilitet og kontinuitet er altafgørende i frivilligt arbejde med sprogtilegnelse. En stabil frivillig viser kursister og andre, at man tager dem og deres indlæring alvorligt. Det er fint, hvis man kan være frivillig i en lang periode (flere måneder eller som minimum den periode, der er blevet aftalt på forhånd). Det kan tage tid at få opbygget et godt forhold i forbindelse med sprogtilegnelse, og udbyttet vokser med tiden.

For nyankomne flygtninge kan det være meget vigtigt at mødes regelmæssigt, fordi det kan være med til at give dem en fast struktur i deres hverdag. Hvis du er nødt til at aflyse en aftale, så giv dine kolleger og/eller kursister besked i god tid, så de kan tage højde for dit fravær i deres planlægning. Det er vigtigt med en god kommunikation med de øvrige involverede.

 

Respekt

Folk, der søger asyl eller har fået flygtningestatus, har ofte været igennem tunge og traumatiske oplevelser. Det er vigtigt for dem at have sikre steder, hvor de kan føle sig trygge og respekterede. Uanset hvilken slags frivilligt arbejde, det drejer sig om, er det vigtigt at huske, at de mennesker, du arbejder med, er voksne, der kommer med deres egen livserfaring, visdom, viden og færdigheder. Det kan være en god ide at tænke på mødet som en gensidig læreproces. Du har sandsynligvis sprogfærdigheder (såvel som andre færdigheder) at tilbyde – og kursisterne vil kunne lære dig noget. Hvis du giver udtryk for en sådan indstilling, er det med til at skabe et varmt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle føler sig værdsat.

Især når man arbejder med sprogtilegnelse, er det vigtigt at huske, at “en sproglig begynder er ikke en intellektuel begynder”. Det er vigtigt ikke at behandle folk som børn på grund af deres sprog. Undervisningsmaterialer skal ligeledes være alderssvarende. Sproget skal måske forenkles, men ideer og samtaleemner kan være komplekse. Det er fint at anerkende kursistens evner og styrker, så vedkommende kan se, at man værdsætter hele personen og ser ud over den sproglige begynder. Det er meget mere motiverende for kursisten at diskutere emner, vedkommende er interesseret i, så vis interesse for deres interesser og hobbyer. En samtale føles mere naturlig, hvis man har et interessant emne.

Respekt handler også om at inddrage kursisten i diskussioner om vedkommendes indlæring og valg i forbindelse hermed. Sprogkursister føler sig respekteret, når de er med til at bestemme, hvad de skal lære og hvordan.

Det er også altafgørende at respektere folks værdier og kultur. Man skal ikke gå ud fra, at man kender disse, ud fra hvad man tror man kender til folks baggrund. Flygtninge er ikke en ensartet gruppe – der er forskelle i oprindelsessted, socio-økonomisk baggrund, køn, retslig status og formel såvel som uformel skolebaggrund. Det er er god ide at spørge til folks kultur og opmuntre dem til at spørge til din.

 

Selverkendelse og selvindsigt

Selvindsigt gør det nemmere at opbygge et positivt forhold til  flygtningekursister.

I den forbindelse hjælper det at erkende, hvilke fordomme og privilegier man har med i mødet med kursisterne. Måske har man aldrig før mødt en flygtning og har nogle forudfattede meninger om, hvordan de er. Hvis man erkender sine blinde vinkler, er man mere opmærksom på ikke at lade dem komme til udtryk i rollen som frivillig.

Kritisk refleksion og mere viden om de socio-økonomiske aspekter af migration og racisme vil forbedre dit forhold til de flygtninge, du arbejder med.

Sidst i værktøjskassen, er der baggrundslæsning, der kan hjælpe dig i denne proces. For mere information om magt og privilegier, se (på engelsk)

http://neweconomyorganisers.org/wp-content/uploads/2016/02/NEON-Power-and-Privilege-Guide.pdf

 

Download hele værktøjskassen for frivillige som PDF