Der er mange mennesker i EU, der gerne vil være frivillige og give deres tid til at understøtte sprogundervisning for migranter og flygtninge. Hvordan kan frivillige bruges til at forbedre læringsprocessen, og hvordan bringes de bedst i spil af undervisere og organisationer? Hvilken type af frivillig støtte har vist sig at være mest effektiv på tværs af EU?

Research-projektet ”Volunteers in Language Learning for Refugees” har undersøgt disse spørgsmål, og deler resultaterne med undervisere og frivillige inden for området.

Projektet var et Strategisk Partnerskab medfinanceret af den Europæiske Unions program Erasmus+.  Organisationerne i dette samarbejde i Østrig, Tyskland, Danmark, Belgien og Storbritannien, har alle førstehåndserfaring med sprogundervisning målrettet migranter og flygtninge. Frivillige understøtter undervisningen som hjælpelærere og supplerer den formelle undervisning på mere uformel vis – fx som sprogmakker eller oversætter.